Loading...
Loading...
1

Vi skaber fællesskaber
– vi skaber højskole

Danmarks nye højskole ligger i Lejre, lige midt i den smukkeste natur, tæt på skov og fjord, tæt på København og med hele Danmarks historie i baghaven.

Tæt på natur – tæt på by

Lejre Højskole er en almen folkehøjskole med fokus på natur, kultur og fællesskab. Vi bruger lokalområdet, som er rig på særlig natur og fyldt med kulturhistorie i form af fortidsminder, herregårdslandskaber og landsbyfællesskaber. Højskolen bor på en stor gård midt i en skov i udkanten af landsbyen Kirke Såby, tæt på København.
Du kommer til at bo naturskønt med udsigt til en sø og aftensol på værelset. Du bliver fortrolig med at være uden for på alle tider af året.

Fællesskab på højskolen og med andre

På Lejre Højskole går vi op i at skabe fællesskab både mellem elever på højskolen, og mellem højskolen og lokalsamfundet. Vi gør ting sammen, fordi det giver glæde, mening og indhold at høre til og mærke sig selv i et fællesskab. Vi gør ting for andre, fordi det rør ved menneskers hjerte, når nogen gør noget, uden at ville have noget igen. Vi går op i alsidige og poetiske samtaler i rum med plads til forskellighed.

Højskoleliv forandrer dig for evigt

Du vil møde engagerede mennesker, som har holdninger til det, de gør i hverdagen og i verden. Du vil møde mennesker, som overrasker, inspirerer og provokerer dig. Du kommer til at bruge dig selv og mærke din krop på nye måder. Og du vil blive overrasket over dig selv og blive klogere på, hvem du virkelig er. Vi tør også godt tage de svære samtaler om de store spørgsmål, når der er brug for det.

Vi glæder os til at skabe højskole sammen med dig!

Folk der lærer for at leve, har anderledes Hastværk end Folk der lever for at lære

N.F.S. Grundtvig (1783-1872)

Lange ophold

Lejre Højskole tilbyder Lange Højskole ophold

Læs mere her…

Korte kurser

Lejre Højskole tilbyder Korte kurser

Læs mere her…

Vi skaber Lejre Højskole